Husk gratis levering i Danmark - Ved køb over 650- Kr.

Indkøbskurv 0 items: 0,00 DKK

 

Vi ønsker alle en god jul

og et godt nytår

Varer købt i november - december kan byttes inden 10 jannuar 2017

Skriv gave i kommentarfelt (kommer frem ved betaling) så pakker vi pænt ind !

Vaske af garn

Generelle vaske tips

  • Brug rigeligt med vand når du vasker håndstrik og vask gerne tøjet separat. Lad aldrig tøjet ligge i vaskemaskinen og læg det aldrig i blød da det vil ødelægge elasticiteten i fibrene.
  • Vask altid mørke farver separat. Mørke farver kan indeholde overskudsfarve og det er vigtigt at tøjet skylles nøje efter vask, skyl til skyllevandet er helt klart for at undgå at overskudsfarven sætter sig i evt lysere farver i tøjet.
  • Brug kun vaskemiddel som er beregnet til uld og andre fine fibre, det skal være PH-neutralt og uden blegemiddel.
  • Tøjet skal formes efter vask og ligge til tørre i de rigtige mål. Lad aldrig tøjet tørre i direkte sollys.
  • Læg aldrig dryppende vådt tøj til tørre. Undgå at tørre tøjet på et underlag som tiltrækker fugt som et feks et frottéhåndklæde. I begge tilfælde kan tøjet blive misfarvet og miste sin naturlige elasticitet.
  • Bemærk at tøj som er strikket med specielt tunge teknikker som retstrik eller patent gerne vil vokse i brug og efter vask.

Alpaca, mohair, silke og ubehandlet uld:

  • Håndvask 30ºC (koldt vand).
  • Rør vaskemidlet godt ud i vandet inden tøjet lægges i.
  • Bevæg tøjet forsigtigt, det må ikke skrubbes eller vrides!
  • Skyl tøjet godt ud.

Bomuld, hør og blandede kvaliteter:

  • Maskinvask 40ºC eller 60ºC, følg vaskeanvisningen på banderolen. Vaskes tøjet forkert/med for lav temperatur kan det blive misfarvet. Hvis uheldet er ude så vask det omgående på den rigtige temperatur ifølge banderolen. Det er altid vigtigt at følge vaskeanvisningerne.
  • Brug ikke for meget skyllemiddel.
  • Brug gerne et vaskeprogram med ekstra skyllevand og lang skylletid.
  • Bomuld krymper gerne lidt i vask, men mål tøjet inden vask og form det i de rigtige mål inden du lægger det til tørre.
  • Brug aldrig tørretumbler.

Smart og andre Superwash behandlede garner:

  • Superwash behandlet uld skal vaskes i maskine på uldprogram, skåneprogram eller finvaskprogram - Se banderolen!
  • Brug ALDRIG skyllemiddel til Superwash behandlet garn, da fibrene vil blive så bløde at de let glider fra hinanden, mister sin naturlige elasticitet og let vil vokse.

Uld og Silke:

  • Generelt fraråder vi vask i vaskemaskine, med mindre garnet er Superwash behandlet. Selv uldprogram kan får tøjet til at miste facon eller i værste fald krympe. Kvaliteter som indeholder Silke vil også kunne miste farve.
  • Centrifugere gerne tøjet i et pudebetræk, eller rul det forsigtigt ind i et håndklæde (uden at trække i det) og klem fugten ud.
  • Brug aldrig tørretumbler til uld, tøjet vil krympe!
  • Eventuelle ujævnheder kan jævnes ud efter vask eller ved let dampning.
  • Husk at tøjet aldrig må presses hverken i våd eller tør tilstand. Damp aldrig områder som er strikket i strukturstrik! Silke må hverken dampes eller presses.
  • Når du damper, så brug helst et dampstrygejern, eller et almindeligt strygejern sammen med en fugtig klud som lægges mellem strygejernet og tøjet. OBS! Tøjet må aldrig presses!

Gem banderolerne - de er garnets garantibevis! For at vi skal kunne vurdere en eventuel reklamation, er det en forudsætning at banderolerne følger med tøjet.