Husk gratis levering i Danmark - Ved køb over 650- Kr.

Indkøbskurv 0 items: 0,00 DKK

 

Vi ønsker alle en god jul

og et godt nytår

Varer købt i november - december kan byttes inden 10 jannuar 2017

Skriv gave i kommentarfelt (kommer frem ved betaling) så pakker vi pænt ind !

Handelsvilkår

Handelsvilkår

 "Vi vil gøre alt for at levere en god service, så du får en god købsoplevelse hos os!!"

___________________________________________________________________________________

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. AFTALE VILKÅR
2. AFGIVELSE AF ORDRE BESTILLING
2.1 GAVE INDPAKNING
3. DISPONIBILITET
4. PRISER
5. BETALING
6. LEVERING
6.1. FORSENDELSE TIL DANMARK
6.2. FORSENDELSE TIL ANDRE LANDE
6.2.1. TOLD OG MOMS
7. RETURRET/BYTTE
8. REKLAMATIONSRET
9. PERSONDATA-POLITIK
9.1. COOKIES
9.2. LOGSTATISTIK
10. FORBEHOLD OG ANSVARSFRASKRIVELSE
11. EMAIL NYHEDSBREV
12. ERHVERVSKUNDER

___________________________________________________________________________________

 

1. AFTALEVILKÅR FOR HANDEL PÅ STOFOGRÅD.DK
Hensigten med denne side er at informere om dine rettigheder og pligter, når du handler på stofogråd.dk. Salgsbetingelserne er vigtige for dig såvel som for stofogråd.dk, idet de er formuleret for både at beskytte dine rettigheder som værdifuld kunde og vores egne erhvervsmæssige rettigheder. Endvidere skaber disse betingelser en forståelse mellem dig og os.

De generelle salgsbetingelser beskrevet nedenfor bestemmer endeligt det kontraktmæssige forhold mellem køber (I det følgende benævnt "dig/du") og sælger:

STOF OG RÅD

Østergade 12

3200 Helsinge
Danmark
CVR nr: 28449526

2. AFGIVELSE AF ORDRE/BESTILLING
Du bestiller varer via stofogråd.dk ved at lægge varen i indkøbskurven og "gå til bestilling". Her skal du vælge betalings- og leveringsform, indtaste personlige data samt godkende alle handelsvilkår. I højre side af bestillingsvinduet har du også mulighed for at se og redigere alle dine afgivne oplysninger inden du godkender din ordre. Så er du er sikker på, at alle oplysninger er korrekte. Ved brug af "Tilbage" knappen har du altid mulighed for at rette eventuelle tastefejl inden, at du godkender din ordre.

Du skal ved hvert køb acceptere vilkårene i handelsbetingelserne, som foreskrevet af Forbrugerombudsmanden. Du opfordres til at læse betingelserne grundigt igennem og gøre dig bekendt med de forpligtelser og rettigheder, som vilkårene giver dig. Såfremt du ikke kan acceptere vore samhandelsbetingelser kan vi i henhold til reglerne ikke modtage din bestilling. Du får et link til vores vilkår, når du modtager en bekræftelse af din ordre pr. e-mail.

Så snart ordren er afgivet, afsendes en e-mail kvittering på dette, hvori det fremgår hvilke produkter, du har bestilt. På e-mail kvitteringen udspecificeres moms og leveringsomkostninger. Vi anbefaler, at du gemmer din kvittering og evt. printer den ud. Når du modtager kvitteringen, skal du straks gennemgå den og kontakte stofogråd.dk, hvis du mener, den indeholder fejl eller uoverensstemmelser, idet stofogråd.dk sætter ordren i gang umiddelbart efter. Kvitteringen er kun at betragte som en bekræftelse på modtagelsen af din ordre. Bindende ordrebekræftelse/ faktura på indgåelsen af handlen sker først, når vi har afsendt de varer du har bestilt. Stofogråd.dk forbeholder sig derfor retten til at annullere din ordre som følge af trykfejl, tekniske problemer, leveringssvigt og lignende situationer.

Samtidig med at vi afsender din vare, sender vi dig en email med track & trace kode (ikke track kode på maxibreve) til at spore din forsendelse, samt email faktura. Du vil også modtage en faktura vedlagt din pakke.

Som kunde på Stofogråd.dk kan du
logge ind på din konto og se tidligere ordrer, fakturaer samt status for igangværende bestillinger. Her kan du også genbestille tidligere ordrer.

Ved ændring af køb efter ordreafgivelse kan du ændre ordren ved at kontakte stofogråd.dk's kundeservice på
post@stofograad.dk.Kundeservice hjælper dig med at ændre din ordre, men KUN hvis varen/varerne ikke er afsendt. Er varerne allerede afsendt, har du 14 dages returret (Læs mere under returret).



2.1. Kort til gaver
Ønsker du en personlig hilsen vedlagt din gave (du kan få ordren pakket ind som gave skriv gave i felt og din hilsen ) vil Stofogråd.dk gerne klare dette for dig også. Udfyld teksten til kortet i feltet på betalingssiderne og vi sørger for at kortet bliver sendt sammen med gaven.

3. DISPONIBILITET
Vi bestræber os på at have alle viste produkter på lager, men kan dog ikke garantere disponibilitet. Hvis det produkt du søger ikke er tilgængeligt, vil vi kontakte dig snarest muligt pr mail med oplysninger om disponibilitet og hvornår produktet er på lager igen. Du kan også vælge at tilmelde vores email service og dermed blive underrettet, når et produkt vil være tilbage på lager.

4. PRISER
Priserne på vores danske hjemmeside er angivet i danske kroner (DKK) og er inkl. 25% moms, alle kreditkort og bankgebyrer, samt andre skatter og afgifter mv. Fragt- og leveringsomkostninger angives separat og afhænger af destination og vægt. Du betaler kun for dine varer og forsendelsen!

Du kan se dine forsendelsesomkostninger, ved at vælge land, og klikke på "få et prisoverslag på levering".

Stofogråd.dk's ordresystem sender dig en ordrebekræftelse pr. e-mail, der indeholder aftalen mellem stofogråd.dk og dig. Prisen angivet på ordrebekræftelsen er den endelige pris og inkluderer varens pris, ekspedition, levering, samt alle relevante skatter og moms. Den endelige prisaftale emailes som en faktura på købet, i forbindelse med afsendelse af din bestilling.

Vi forbeholder os ret til at ændre priser uden varsel men forpligter til at fastholde den pris, som var gældende da du afgav din bestilling. Der tages forbehold for afgiftsændringer, pris- og korrekturfejl mv.

5. BETALING
Betaling for bestilte varer kan ske online ved brug af flg. kreditkort:

      Dankort
      E-Dankort
      Visa-Dankort
      Visa Elektron
      Mastercard
      Forbrugsforeningen     
      Maestro
      JCB    
      American Express

Det er gebyrfrit at betale med kreditkort hos Stofogråd.dk. Betalingen for din ordre debiteres i forbindelse med afsendelse, og der kan IKKE trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet.

Betales med VISA/Dankort, er du altid sikret mod misbrug. Du har nemlig mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko, i tilfælde af at dit kort bliver misbrugt i en NET-butik, der benytter SSL (secure Socket Layer) i sit betalingssystem. Dermed er du bedre sikret end i den fysiske verden, hvor du har en selvrisiko på kr. 1200,-, når dit Dankort misbruges ved brug af PIN-koden.

Stofogråd.dk bynytter sig af markedets sikreste databehandling når det gælder betaling med kreditkort på vores site. Vi benytter en 128 SSL-krypteret linje gennem PBS international (www.pbs.dk), til at håndtere din betaling. Alle kreditkort data der udvekles med PBS international i forbindelse med din betaling er krypteret i en sådan grad, at ikke engang Stofogråd.dk kan se dine kortoplysninger. Når du skal indtaste dine kortoplysninger sker dette igennem en selvstændig HTTPS protokol, som er en krypteret udgave af HTTP. Hos Stofogråd.dk prioritere vi sikkerheden omkring kreditkort betaling på vores site, utroligt højt! Vi kan derfor med "sikkerhed" sige at du trygt kan betale med kreditkort på vores site. Læs mere omkring persondata-politik herunder.

Læs iøvrigt mere om sikkerhed og adfærd på nettet her:
http://www.forbrugersikkerhed.dk.

6. LEVERING
Stofogråd.dk bestræber sig på så hurtig levering som muligt, så alle ordrer afgivet inden kl.15.00 afsendes samme dag, og med dag-til-dag levering (i Danmark). for de fleste bestillingers vedkommende.  Vi leverer til alle lande i verden. Bestillinger modtaget i weekenden (fra fredag kl. 15 til søndag) afsendes dog først mandag. I forbindelse med udsalg og højtider kan der dog påregnes længere leveringstid. Leveringstiden er regnet fra vi har modtaget og bekræftet din bestilling.

Er der ingen til at modtage pakken på leveringsadressen, vil den efterfølgende kunne afhentes på det nærmeste posthus. Hvis du ikke er hjemme i dagtimerne, kan det derfor være en fordel, at få varen leveret til din arbejdsplads.

Skulle der opstå forsinkelser der ligger udenfor stofogråd.dk's indflydelse kan Stofogråd.dk dog ikke drages til ansvar. Du vil naturligvis blive kontaktet pr. e-mail eller telefon, hvis dette bliver aktuelt.

Stofogråd.dk bærer ansvaret for varerne, indtil du har modtaget dem. Der kræves underskrift ved modtagelse. Når du modtager dine varer, skal du huske at kontrollere for eventuelle synlige skader. Er emballagen beskadiget eller bærer præg af andre synlige tegn på defekt, skal du kvittere på fragtbrevet men med forbehold for eventuelle skader på indhold. Som udgangspunkt skal du aldrig kvittere for en vare, som du mener ikke lever op til det bestilte. Alle pakker sendes som en forsikret erhvervspakke. Når du afviser en vare skal du altid sende en email til
post@stofograad.dk og meddel, at du har afvist leveringen. Alle transportskader skal meddeles inden for 4 hverdage til stofogråd.dk. Når ens pakke(r) er sendt vil du modtage en email bekræftelse af at varerne er sendt med et track & trace link hvor du kan tracke din forsendelse.

Du betaler kun fragt én gang, uanset hvor mange produkter, du køber. Fragtomkostningerne vil bl.a. afhænge af antallet af varer, deres vægt, samt hvor varerne skal leveres etc. Du kan altid se de samlede leveringsomkostninger i indkøbskurven under "Levering", når du bestiller varer på Stofogråd.dk. Leveringsomkostninger er inkl. moms. Vi opkræver ingen øvrige gebyrer eller andet i forbindelse med ekspedition af dine bestillinger.

Vi forbeholder os ret til at fakturere de faktiske portoudgifter, såfremt din pakke ikke bliver afhentet eller modtagelse nægtes.

6.1. FORSENDELSE TIL DANMARK

Stofogråd.dk benytter Post Danmark som fragtpartner. Post Danmark er uden tvivl den bedste og sikreste måde at modtage dine NET-bestillinger på. Vær opmærksom på, at Post Danmark ikke leverer pakker lørdag/søndag. Når din pakke sendes med postdanmark du kan følge din pakke fra afsendelse til levering ved blot at klikke på track & trace linket som du modtager i forsendelsens bekræftelses emailen. Varerne leveres direkte på din adresse i hele Danmark.

Normal leveringstid hos Post Danmark 1-3 hverdage, og Stofogråd.dk estimerer normalt en leveringstid på max 2 hverdage med forbehold for eksterne forhold. Vær opmærksom på, at leverancer til Bornholm og andre småøer i visse tilfælde kan vare op til 4 dage.

Dine køb vil blive tillagt et fragtillæg som afhænger af vægt til dækning af forsendelsesomkostninger med Post Danmark. Fragttillæg beregnes automatisk i kurven og vises under "Levering - Postdanmark". Alle fragtpriser er inkl. moms. Vi opkræver ingen andre gebyrer for at sende din ordre.

Fragtpriser er som følger:

 

(fragt pris index jv. Postdanmark)

6.2. FORSENDELSE TIL ANDRE LANDE

Canada, Cypern, Danmark, England, Estland, Færøerne, Finland, Frankrig, Grækkenland, Grønland, Irland, Italien, Japan, Letland, Litauen, Luxemborg, Malta, Monaco, Holland, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, USA og Østrig.

Forsendelser til andre lande bliver sendt med Post Danmark og sendes som en forsikret erhvervspakke, hvilket betyder, at pakken ikke kan sendes som en gave til lande uden for EU i et forsøg på at unddrage sig lokale skatter og told. Vores leverancer sker i samarbejde med Postdanmark.

Levering i Europa tager ca. 2-3 hverdage.
Levering udenfor Europa tager ca. 4-8 hverdage


6.2.1.TOLD OG MOMS
Bestiller du fra et EU land vil der blive tillagt 25% dansk moms, men ingen told jfr. reglerne om varernes frie bevægelighed. Forsendelsesomkostninger er inkl. 25% dansk moms.

Bestiller du fra et land uden for EU bliver der ikke tillagt dansk moms, men der kan blive tillagt lokale skatter og afgifter. Forsendelsesomkostninger tillægges dog 25% dansk moms. Disse udgifter kan Stofogråd.dk ikke drages til ansvar for. Afgift for importdeklarering, told og moms betales således af dig i forbindelse med udlevering af din pakke. Vi sørger for udfyldelse af nødvendige informationer i forbindelse med dit køb. 

7. RETURRET/BYTTE
Du har i henhold til gældende lovgivning 14 arbejdsdages fortrydelsesret, hvor du kan returnere dit produkt, hvis du er utilfreds med det, regnet fra den dag det modtages. For at afgøre om du vil udnytte fortrydelsesretten, har du lov til at afprøve varen, men varen skal returneres i væsentlig samme stand og mængde, som da du modtog den. Du bedes sende produktet retur med faktura i underskreven stand, og en kort forklaring af hvorfor varen returneres (returadresse er herunder). Metervarer som er afklippet og uden fejl vil altid blive afvist, ligeledes vil reklamationer baseret på forkert farve(korrekt efter ordre) / kvalitet altid blive afvist. Omkostninger til returnering skal du selv afholde. Vi råder dig til at returnere varen med anbefalet post og evt. tegne en transportforsikring hos transportøren, da returnering af en vare sker på eget ansvar. Dette for at dække omkostninger ved evt. tab eller skade af produkt under transport. Sørg desuden ALTID for at have kvittering for indlevering/aflevering af returvarer til postvæsenet. Nærværende returret gælder kun for produkter i original og komplet stand (emballage, tilbehør, brugsanvisning mv.) og i samme stand. Varer, der returneres inkomplet, er blevet ødelagt, beskadiget eller snavset til af kunden, tages ikke tilbage. Forudsætningen for at du kan returnere varen for fuld kreditering er at varen returneres i væsentlig samme stand som den er modtaget, og at værdien ikke er væsentligt forringet. Det betyder i praksis at det skal være muligt for os at sælge varen igen til samme pris som du gav for den. Bemærk venligst at hvis man overklæber en vares emballage med klistermærker og tape nedsættes varens værdi. Pas på tingene som var det dine egne - også når du ønsker at returnere dem. Såfremt et produkt returneres i en stand så det ikke er muligt at sælge produktet igen uden at yde en dekort, forbeholder Stofogråd.dk sig ret til at fastsætte en kompensation for værdiforringelsen svarende til det skønnede tab ved muligt gensalg. Eksempler på sådanne situationer kunne være hvis emballagen er beskadiget eller helt mangler, eller hvis der mangler tilbehør der oprindelig blev leveret med produktet.

Mener vi, at betingelserne ikke er opfyldt, for at du kan udnytte fortrydelsesretten, kontakter vi dig pr. e-mail med en begrundelse herfor.

Bemærk at leveringsomkostningerne for returnering af pakken til stofogråd.dk samt evt. byttevare påhviler kunden, undtagen i tilfælde hvor det modtagne produkt ikke svarer til det bestilte.Ønsker du at bytte produktet til anden vare/størrelse skal du derfor vedlægge returportoen for byttevarerne i kontanter eller frimærker (samme beløb som ved din ordre). Vi henstiller til, at du laver en aftale med os, inden du returnerer en vare, ved at sende en email til
post@stofograad.dk.

Varer der returneres, og som opfylder ovennævnte betingelser, vil blive refunderet. Vi kontakter dig på email for at få oplyst hvortil købesummen skal returneres. Tilbagebetaling sker hurtigst muligt, efter vi har modtaget varen fra dig og kontrolleret, at den lever op til betingelserne for, at fortrydelsesretten kan udnyttes. Bemærk at der kan gå op til 10 dage. Pengene tilbagebetales via bankoverførsel eller til dit betalingskort. Information om til hvilken bankkonto det krediterede beløb skal overføres skal fremsendes til
post@stofograad.dk. Husk at anføre ordrenr., præcist navn, adresse, registreringsnummer og kontonummer.

Returnering skal ske til følgende adresse:

STOF OG RÅD

Østergade 12

3200 Helsinge
Danmark

"RETUR/BYTTE"
E-mail:
post@stofograad.dk

BEMÆRK: VI MODTAGER IKKE PAKKER SENDT PR. EFTERKRAV.


8. REKLAMATIONSRET
På alle varer ydes der TO ÅRS REKLAMATIONSRET i.h.t. købeloven, omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Dette betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Dette betinger selvfølgelig at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. Det er endvidere en forudsætning, at manglen var til stede, da du modtog varen første gang.

Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal snarest muligt og inden for rimelig tid meddeles stofogråd.dk, med en forklaring af hvori fejlen eller manglen består. Reklamerer du inden 2 måneder, anses reklamationen altid for at være rettidig.  Varen kan efterfølgende returneres for reparation, ombytning eller evt. kreditering. Vi henstiller til, at du laver en aftale med os, inden du returnerer en vare, ved at sende en email til
post@stofograad.dk. Leveringsomkostningerne for retur af produkt påhviler i første omgang kunden. Hvis reklamationsretten træder i kraft, får du tilbagebetalt alle leveringsomkostningerne. Husk altid at sende varen tilbage i forsvarlig emballage, og få en kvittering for afsendelse, således at vi kan tilbagebetale dig dine omkostninger.

Returnering skal ske til følgende adresse:

STOF OG RÅD

Østergade 12

3200 Helsinge
Danmark

"REKLAMATIONSRET"
E-mail:
post@stofograad.dk

BEMÆRK: VI MODTAGER IKKE PAKKER SENDT PR. EFTERKRAV.


9. PERSONDATA-POLITIK
Når du skal bestille varer hos Stofogråd.dk, skal du oplyse os dit navn, adresse, e-mail og tlf., så vi kan sende dine varer direkte til dig. Personoplysningerne registreres hos stofogråd.dk og opbevares i 5 år, hvorefter oplysningerne slettes. Fem år er et krav fra bogføringsloven. Når du er logget ind på din profil, kan du altid se alle oplysninger registreret om dig. Ønsker du din profil slettet bedes du venligst sende en email til
post@stofograad.dk.

Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor. Vores revisor har adgang til de oplysninger, der registreres om dig. Vi opbevarer ikke kundeoplysninger (navn, adresse osv) krypteret (på nær adgangskoden), og vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret. Din adgangskode er krypteret og kan ikke læses af os, så mister du den, skal du lave en ny kode vha. funktionen "Glemt dit kodeord".

Oplysninger afgivet til Stofogråd.dk videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger. Som registreret hos stofogråd.dk, har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til stofogråd.dk via e-mail:
post@stofograad.dk.

9.1. COOKIES
En cookie er en betegnelse for det forhold, at en brugers adfærd på et netværk registreres hos brugeren selv (på brugerens harddisk). På den måde ved serveren (fx. et websted) ved brugerens næste besøg, hvem brugeren er.

Der lagres ikke personhenførbare oplysninger i en cookie, men snarere oplysninger om brugerens adfærd på et website fx. et indtastet brugernavn i forbindelse med login til en særlig sektion på webstedet. En cookie lagres på brugens harddisk sammen med cachede filer. En cookie er således en tekstfil, der sendes til din browser fra en webserver og lagres på din computers harddisk. Du kan sætte din browser til at informere dig, når du modtager en cookie, eller du kan vælge at slå cookies helt fra. Det eneste disse cookies bruges til er at genkende din PC.

Rent teknisk kan cookies deles op i to typer. Den ene type kaldes "sessioncookies". De holder styr på, hvad du har lagt i din indkøbskurv, mens du navigerer rundt på hjemmesiden. "Sessioncookies" gemmes ikke på din PC, men forsvinder når du lukker din web-browser. Der findes en anden type cookie som kaldes "permanent Cookie" og den gemmes som en tekstfil på din PC i ca. en måned. En "permanent Cookie" er med til at vores server kan genkende din PC næste gang du logger ind på vores hjemmeside.

På stofogråd.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig. Vi indsamler ingen personlige oplysninger om dig gennem cookies.

Du har altid mulighed for at slette cookies fra din computer. Det kan fx gøres på følgende måde: I Internet Explorer 5.X slettes cookies under menuen "Funktioner" -> "Internetindstillinger" -> "Slet cookies.
Klik her for detaljeret forklaring (på engelsk).

9.2. LOGSTATISTIK
Logstatistik bruges på stofogråd.dk og betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende et website har haft, hvor de kommer fra, på hvilken del af websitet dette forlades mm. Logstatistik anvendes med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter. Logstatistik indsamler ingen personlig information.

10. FORBEHOLD OG ANSVARSFRASKRIVELSE

Stofogråd.dk tager intet ansvar for leverance forsinkelser.

Stofogråd.dk tager forbehold for eventuelle afgiftsændringer, pris- og korrekturfejl, tekniske fejl, udsolgte varer og force majeure, herunder arbejdskonflikt og mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandører.

Stofogråd.dk påtager sig ikke ansvaret for, at vores varer forårsager: indirekte skade eller følgestab, driftstab; tab af arbejdsfortjeneste, løn, indtægter, opsparing; tab, som du kunne have undgået ved rimelige foranstaltninger, og skader på grund af force majeure.

Stofogråd.dk påtager sig intet ansvar som følge af køberens retsforhold over for tredjemand.


Stofogråd.dk
påtager sig intet ansvar pga. farvenuancer da farver svinger fra skærm til skærm, vi anbefaler at din PC. og skærm opdateres ( tag et billede af en farve og indstil din skærm efter dette )
11. EMAIL NYHEDSBREV
Ved kundeoprettelse, kan du vælge, om du ønsker at modtage vores nyhedsbrev. Vores email nyhedsbrev modtager du kun, når du har afkrydset feltet "Ja tak, jeg ønsker at modtage nyhedsbrev".

Vores nyhedsbrev udsendes ca. 1 gange om måneden og omhandler gode tilbud og diverse tips.

Du kan altid afmelde dig vores nyhedsbrev og vi videregiver ikke din email addresse.

12. ERHVERVSKUNDER – B2B (Business to Business)
Der er ingen returret medmindre andet er skriftligt aftalt.